5 Gode råd til at skabe vækst i din virksomhed

At skabe vækst i en virksomhed er en udfordring og kræver hårdt arbejde, men der er dog hjælp at hente. Her får du derfor 5 gode råd til, hvad...

Af Michella Ahler

Senest redigeret: 30. maj 2023


Har du brug for hjælp til at tage næste skridt i din startup, eller er din virksomhed i overskud, men er gået i stå? Uanset, så ved du det sikkert allerede godt: det er en stor mundfuld at vækste en virksomhed og det kræver benhårdt arbejde. Du skal have flere bolde i luften og sætte dig ind i mange roller, samtidig med at du bevarer overblikket og holder fokus. Med andre ord, kræver det ofte, at virksomheden har mange medarbejdere, der kan påtage sig de forskellige roller. Ikke desto mindre, er vækst ikke uopnåeligt i mindre startup-virksomheder, så længe medarbejderne er villige til den svære proces.

Desværre findes der ikke en overskuelig guide til, hvad du kan gøre for at skabe vækst i din virksomhed. Der er dog alligevel fem gode råd, som du bør overveje. Læs med her og få vores bedste tips til at besvare spørgsmålet: Hvordan kan en virksomhed skabe vækst?

1. Udarbejd en forretningsplan

Alt for mange ledere undervurderer en forretningsplan og endnu flere glemmer at opdatere den. Men en forretningsplan er vigtig i beslutningen om, hvad dine mål med virksomheden er og hvordan virksomheden skal udvikles. Det er i særdeleshed en god idé, hvis du skal låne penge af banken eller søge kapital fra investorer. Med andre ord, er en forretningsplan helt afgørende, når du vil skabe vækst. Den er hele grundlaget for din virksomhed og udgør det skelet, som du opbygger din virksomhed omkring.  Forretningsplanen får dig samtidig til at fremstå mere professionel udadtil og giver kunderne et klart overblik over, hvordan din forretning adskiller sig fra andre. Det er derfor vigtigt, at du gør det ordentligt og at den er gennemtænkt.

2. Dan dig et overblik over det eksisterende marked

Det er ingen hemmelighed, at mange virksomheder ofte stjæler ideer fra hinanden, når konkurrenten har lavet en god strategi, der har båret frugt. Du har sikkert derfor også hørt det her før: Hold dig altid opdateret på de nyeste trends i din branche og hvad dine konkurrenter foretager sig. Det er nemlig vigtigt, for på den måde, kan du forsvare din egen position ude på markedet, og du får ny inspiration, som du måske kan bruge i din virksomhed.

Det er dog ikke nok at låne eller få inspiration fra andre, men det kan være en god start, når du skal tænke nyt. Erfaring viser nemlig, at innovation skabes, når der først er opnået en dybdegående indsigt i konkurrenternes produkter.

3. Vær synlig på de sociale medier

De sociale medier er i dag en uundgåelig platform, der er værd at indtænke og gøre til en integreret del af din digitale strategi, når du ønsker vækst. Først og fremmest er det en billig og effektiv måde at nå ud til en bredere målgruppe. Derudover er det en målbar og dataorienteret investering, der giver dig dataresultater på din markedsføring. Invester derfor i en digital markedsføring på forskellige online platforme. I din marketing kan du for eksempel fokusere på SEO-optimering, der kan øge antallet af besøgende på din hjemmeside, eller gå efter Facebook- og Instagram annonceringer. Det handler vigtigst af alt om at være klar over, hvor din målgruppe primært befinder sig og målrette din marketing derefter.

4. Arbejd med video marketing

Det kan lyde banalt, men video content som en del af din marketingsstrategi kan virkelig gøre underværker. Faktisk viser undersøgelser, at virksomheder, der producerer videoer i gennemsnittet vækster 49 % hurtigere end dem, der ikke gør. Det er heller ikke uden god grund, for kunderne selv udtaler, at video er det content-format, som de foretrækker allermest. Det skyldes blandt andet, at lange informationstekster kan videregives hurtigere og mere effektivt i en video. I den sammenhæng mener mere end 90 %, at video øger chancen for, at de vil købe produktet.

Det kan dog lyde som en besværlig og lang proces at filme og redigere videoer, og ikke mindst som en dyr fornøjelse at købe det helt rigtige udstyr. Heldigvis kan nutidens mobiltelefoner filme i en høj opløsning og langt de fleste har et indbygget videoredigeringsprogram, som er brugervenligt.

5. Plej dine partnerskaber

Det er ikke nok at danne sig et bredt netværk, hvis det ikke er med virksomheder, som du kan sparre med og lære noget af. Listen over hvad strategiske partnerskaber med komplementere virksomheder kan bidrage med er lang, og er derfor værd at overveje nøje når der skal skabes vækst. Et konstruktivt samarbejde er nemlig en effektiv måde at få nye relevante øjne på din virksomhed. Samtidig kan det give dig et indblik i andre virksomheders arbejde, der kan inspirere til din virksomheds fremadrettede udvikling. Sammen kan I også promovere hinanden, hvilket kan medføre, at der kommer nye potentielle kunder til, som viser interesse for din virksomhed.

At skabe kompetente partnerskaber er dog ofte nemmere sagt end gjort. Mange har svært ved at finde nye sparringspartnere, og andre har bare brug for endnu flere nye bekendtskaber med de rette kompetencer. Er du en af dem, bør du overveje at deltage i Symbions mange faglige events. Udover det faglige indhold er det en oplagt mulighed at møde nye partnerskaber, der er relevante for dig og din virksomhed. Læs mere om det og hold dig opdateret på Symbions eventkalender.

Se også: Søger du efter et kontorfællesskab i København?

Læs også:

Find de rette bestyrelsesmedlemmer til din profesionelle bestyrelse

3 gode råd til virksomhedsvækst

Andre indlæg under
Guides

Få tip og tricks til “alt mellem himmel og jord” i vores mange guides.



Danmarks største startup miljø.

Bliv en del af Symbion Community i dag